ANDALUCIEN - SYDSPANIEN  / Den selvstyrende region Andalusien ligger på den sydlige del af Den Iberiske Halvø, dens kyster vender ud mod Middelhavet og Atlanterhavet. Regionen grænser op til Extremadura og Castilla-La Mancha mod nord; Murcia og Middelhavet mod øst; Middelhavet og Atlanterhavet mod syd; og Portugal mod vest.

Regionens landskab er yderst varieret. Nogle områder er meget bjergrige, medens andre er præget af vidtstrakte sletter. Der skelnes mellem tre geologiske landskabstyper: bjergkæden Sierra Morena i nord, Guadalquivir-dalstrøget i midten, og de Betiske Cordillerer i syd. De to vigtigste bjergområder er det subbetiske bjergsystem med den 2.383 meter høje bjergtinde La Sagra og det penibetiske bjergsystem. Blandt disse bjergmassiver fremstår Sierra Nevada-bjergkæden med bjergtinden Mulhacén, der med sine 3.481 meter er det højeste bjerg på Den Iberiske Halvø. Derefter følger bjergtinden Veleta med 3.392 meter.

De andalusiske floder, der munder ud i Middelhavet, er ret korte og ikke særligt vandrige. På den vidtstrakte andalusiske kyststrækning veksler bugter og vige med stejle, klippefyldte områder, der er opstået på grund af de Betiske Cordillerer, som ligger i nærheden. De mest fremtrædende steder på kysten er: Punta del Farallón, Punta Polacra, Gata-forbjerget, Almería-golfen, Punta de las Entinas, Adra-bugten, Sacratif-forbjerget, Málaga-bugten og Punta de Calaburras. Punta de Europa er spidsen af Gibraltar-forbjerget. Her begynder den spanske kyststrækning der går langs Gibraltarstrædet til Kap Trafalgar. I Gibraltarstrædet bemærkes især Algeciras-bugten, Punta Marroquí og Punta de Tarifa.